Visit to Norfolk - Licensing of the Team Vicar in All Saints' Church at Swanton Morley

Indsættelse af sognepræst James Rosie

Søndag den 1. oktober 2017 kl. 16.00 deltog menigt medlem af menigheden her i Hobro Ritta Ringgaard og jeg i indsættelsen af vores venskabsprovsti Dereham and District Team i Nordfolk i Englands nye præst. Det var en meget festlig indsættelse med både ånd og krop. Jeg vil i dette indlæg kort præsentere de væsentligste dele af forløbet under denne ceremoni, da den er noget anderledes end vores indsættelsesceremoni her i Folkekirken, hvor den officielle indsættelse foregår ved en almindelig søndagshøjmesse, og provsten leder den første del af gudstjenesten og holder en tale efterfulgt af oplæsning af biskoppens kollats, derefter tager den nye præst over og leder gudstjenesten til ende. Efterfølgende er der normalt en reception med taler.

I England begyndte indsættelsen i All Saints' Church i Swanton MorleyI med, at vi gik i en syngende procession ind i kirken anført af biskoppen af Norwich, the archdeacon  af Lynn, provsten for Dereham and District Team, nabopræster, repræsentanter for det lokale kirkeliv herunder en repræsentant fra Frelsens Hær, medlemmer af menigheden med tillidshverv og endelig en evangelisk luthersk præst fra deres venskabs provsti i Danmark.

James Rosie, præsten, der skulle indsættes, blev præsenteret og anbefalet til menigheden. Provsten Sally Theakston bad biskoppen Graham James om dennes kollats til James Rosie. Derefter anbefalede et medlem fra præstens tidligere menighed, Margrethe Plant, James til den nye menighed.

Bekræftelse og samtykke

James Rosie blev da tilspurgt af the archdeacon, John Ashe, om han mente, at Gud havde kaldet ham til denne stilling, hvortil James svarede: ”Ja, jeg mener, at jeg er kaldet til denne stilling, og jeg vil tjene menigheden trofast”. Derefter opridsede the archdeacon Church of England's bekendelsesgrundlag, og biskoppen af Norwich spurgte James, om de kunne betro embedet i hans varetægt, hvorefter James bekræftede, at han ville være præst på bekendelsesgrundlaget.

Provsten tog Det Nye Testamente frem og med hånden på bogen sværgede James troskab til Hendes Majestæt Dronning Elisabeth den anden og til landets love. Derefter vendte han sig mod biskoppen af Norwich og sværgede kanonisk lydighed til ham og hele episkopatet.

Alle rejste sig op og sang en samle, imens the archdeacon, førte James op til alteret, hvor han underskrev sin netop aflagte ed.

Menigheden blev stående, og biskoppen af Norwich opfordrede til en stille bøn for James, som biskoppen afsluttede og alle istemte med et ”Amen”.

Ordets liturgi

Lukas evangeliet kap. 9.1-10 blev læst op af læser, Sheila Hammer, fra menigheden. Efter læsningen var der en lille ordveksling mellem læseren og menigheden. Sheila begyndte således: ”Dit ord er et lys for mine fødder”, og menigheden fortsatte: ”Og et lys på min vej”, så sagde hun: ”Dine befalinger er min arv for evigt”, og menigheden fastslog: ” I sandhed er de glæden i vores hjerter”, og Sheila spurgte menigheden: ”Hvor sødt smager disse ord jer?” og menigheden svarede: ”Sødere end honning smager ordene os”.

Derefter prædikede biskoppen, og efter prædiken var der ro til refleksion og bøn, hvorefter hele menigheden rejste sig og sang en Helligåndssamle.

Biskoppen af Norwich bad den Almægtige Gud om at velsigne James med visdom og kraft fra Helligånden. I håb om, at han må kende Guds vilje og adlyde den. Han bad Gud om at være med James i hans hjem, og at styrke ham til at være tro mod sit ordinationsløfte og give ham daglig mod i sit arbejde og være et trofast vidne om Jesus Kristus.

Kollatsen

Biskoppen læste kollatsen op, imens James knælede og holdt det episkopale sejl. Biskoppen sagde under håndspålæggelse: ”Modtag denne opgave, som både er din og min i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, Amen”. Derpå velsignede han den nye præst. Så vendte biskoppen sig mod the archdeacon og sagde: ”Jeg har nu givet kollats til James Rosie til at være præst i dette provsti, og derfor beder jeg dig om at indsætte ham”.

Indsættelsen

Derefter førte the archdeacon den nye præst til kirkedøren, og menigheden rejste sig og vendte sig også mod døren. John Ashe placerede James Rosies hånd på nøglen og håndtaget, og sagde: ”James, med autorisation fra biskoppen, tillader jeg dig at varetage præsteembedet i kirkerne i dette provsti i en fælles ledelse med de lokale menigheder. Herren bevarer din udgang og din indgang fra nu og i al evighed. Og menigheden svarede: ”Amen”.

Den nye præst ringede herefter med kirkeklokken for at markere begyndelsen på sin embedsperiode. Kirkeværgerne og menigheden samlede sig om ham, og the Archdeacon indsatte James som præst med en bøn: ”James, jeg indsætter dig som præst i dette Provsti. Bed for menigheden; led dem i deres tilbedelse og bevidnelse, og vær dem trofast i alt som præst i Kristus. Gud holder dig i sin varetægt, og Kristus giver dig myndighed med sin kærlighed og Helligånden leder dig på vej med sandhed og fred”. Bønnen afsluttedes et fælles: ” Amen”.

Præsentation til menigheden

The Archdeacon præsenterede da præsten til menigheden, og bad kirkeværgen om at tage godt imod deres nye præst, og kirkeværgen bød deres nye præst velkommen og lovede i fællesskab med menigheden at arbejde sammen med ham. Kirkeværgen præsenterede den nye præst for menigheden, som bød ham og hele hans familie velkommen, og de velsignede ham, som én i deres midte.

Alle klappede og brød ud i salmesang.

Præsentation af embedes elementer

Den nye præst førtes til kirkens døbefond af repræsentanter for menigheden, hvor han skulle hælde vand i døbefonden, derpå blev han fulgt til prædikestolen, hvor de gav ham Biblen, og han lovede at forkynde ordet rent og purt. Så førte de ham til præstesædet, hvor han modtog ”The Book of the Common Prayer”, på vejen op til alteret fik han en lille flaske med olie, som symbol på at han skal hjælpe de syge til helbredelse samt trøste og forsone dem i Kristus. Ved alteret blev han betroet brødet og vinen. Endelig takkede James menigheden for disse embedssymboler, og han bad menigheden om sammen med ham at forpligte sig på at bygge Guds Rige op.

Derefter blev det nye embede velsignet, og man bad for menigheden i en vekselbøn, der blev afsluttet med et fælles Fadervor.

Velkomst

James blev da budt velkommen af andre funktioner i menigheden og den evangeliske lutherske præst, og efter endnu en salme, velsignede biskoppen os alle i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Og til slut under et pompøst postludium ledte biskoppen og processionen en lettet og meget glad James Rosie ud ad kirken. Kirkeklokkerne ringede for at fejre den ny indsatte præst –og derefter var der forfriskninger i kirken, som det store korps af frivillige havde medbragt. Der var et hyggeligt samvær, hvor blandt andre vi, den lille delegation fra Danmark, blev forstillet for biskoppen. Han var meget interesseret i vores venskab provstierne i mellem, som er en frugt af Porvoo-fællesskabet.

Af Käthe Japhetson-Jensen

Mariagervej 42A DK-9500 Hobro

Sem kirke.

v/ formand Vera Jensen

Cardón eller Teasel  korsets historie.

En Cardón er en kæmpekaktus, som er typisk for det nordøstlige Argentina, og som i øjeblikket er beskyttet ved, at man kun må anvende materiale fra eksemplarer, der naturligt er faldet/væltet, og ved at det kræver speciel tilladelse at anvende materialerne. Planten skal være mere end 100 år gammel, før den egner sig til at arbejde med.

Træarbejde lavet af Cardón er typisk på grund af de særlige kendetegn, som dets porøse tekstur, dets farve og de naturlige huller i overfladen, der kan ses på det færdige produkt. Materialet er ideelt til at skabe unikt håndværk.

Et kors lavet af Cardón har den særlige betydning, at det synkretiserer tankerne fra den oprindelige, indfødte kultur med kristendommen. Det symboliserer troen på den nye, amerikanske jord, hvor Gud, det arbejdende menneske, kultur og jord mødes i et smukt

og meget enkelt symbol.

Korset er givet som gave til Sem Kirke den 6. august 2016 af professor Ignacio Omar Nielsen, født den 16.09.1969 i Tandil, Argentina.

Ignacio Omar Nielsen er søn af Reinaldo Nielsen, født 29.12.1941, død 02.02.1993 i Tandil, Argentina, og hustru Susana Mabel Diaz og barnebarn af Magnus Nielsen, født 11.11.1905 i Sem og døbt i Sem kirke, død i Argentina den 06.10.1966. Magnus Nielsen udvandrede til Argentina, hvortil han ankom den 3. december 1927.

Magnus Nielsen var søn af Jens Mikkelsen Nielsen, født den 29.04.1878 i Ajstrup, død den 08.04.1940 i Havndal og hustru Maren Nielsen. Disse 2 mennesker var altså Ignacio Omar Nielsens oldeforældre.

Sem menighedsråd har fået lavet en ramme, hvori korset er opsat, og under korset står hovedtrækkene af historien. Rammen med korset blev ophængt i Sem kirke ved en festgudstjeneste den 2. april 2017, hvor sognepræst Cicilie Inge Poulsen foretog den formelle afsløring, og provst Jørgen Pontoppidan prædikede. Til gudstjenesten var inviteret medlemmer af professor Ignacio Omar Nielsens danske familie. Efter gudstjenesten samledes alle tilstedeværende til en festlig kirkefrokost i Sem Forsamlingshus og Sognegård.

Sognehuset i Hørby

v. Anders Tranholm-Bjerg, sognepræst i Øls-Hørby-Døstrup Pastorat, Hobro-Mariager Provsti, Århus Stift og Elin Juul Hedegaard, formand for Øls-Hørby-Døstrup Menighedsråd

Den smukke gamle Hørby præstegård fra 1911 har fået en tredje længe. Det er det nye sognehus, der skal tjene som erstatning for den gamle konfirmandstue, der var blevet for mørk og trang. Hørby Skoleby er et vækstområde centreret omkring kommunens største skole, Rosendalskolen, med over 800 elever. Det giver store konfirmandhold og dermed også behov for bedre og større lokaler. Det har man nu fået med sognehuset, der med sin høje tagrejsning, dannebrogsvinduerne og sine gule mure føjer sig smukt ind i det eksisterende byggeri. Træder man indenfor, vil man se, at huset rummer en stor, lys sal med loft til kip og masser af gulvplads til diverse undervisningsaktiviteter. Dertil køkken, forgang, toiletter og teknikrum. Tanken er, at huset skal give bedre rammer til de eksisterende aktiviteter: Konfirmander, minikonfirmander, kirkekor, menighedsrådsmøder og strikkeklub. Men hvem ved? Måske kan de smukke rammer inspirere til nye aktiviteter såsom filmaftener, foredrag og højskoleeftermiddage. Fællesspisning i forbindelse med gudstjenester vil dog fortsat blive holdt i forsamlingshusene i Hørby og Døstrup, der begge ligger bekvemt placeret tæt på kirken. Tilbage står nu en renovering af den gamle konfirmandstue, der fremover tænkes anvendt til arkivering, opbevaring af undervisningsmaterialer, møderum og evt. kontor. Dette arbejde skal igangsættes efter nytår og forventes afsluttet til sommer. Når processen er afsluttet, vil det nybyggede sognehus og den renoverede konfirmandstue tilsammen danne de optimale rammer for præst, organist, menighedsråd og alle de andre brugere af kirkens lokaler.